Myntes Blog »

 

 

 

 

Medlem af:


Dansk Kennel Klub


 


Klubben for små selskabshunde

 

Har gennemgået Dansk Kennelklubs opdrætteruddannelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om mig

 

Mit navn er Katrine Toft Gregersen, jeg er ejer af kennel Waginns.

Min hundeinteresse har altid været til stede. Lige siden jeg var barn tiggde og bad jeg mine forældre om diverse kæledyr. Jeg har i min barndom haft alt fra høns og ænder, skildpadder til kaniner, katte og til sidst – efter år som hundelufter for hele landsbyen - en hund.

Min første hund fik jeg som 13 årig. Efter megen overvejelse i familien og lange dage med overtalelse hentede vi en sommerdag en Siberian husky fra en kennel i Østjylland.

Jana, som hun hed, levede indtil få dage før hendes 16 års fødselsdag, og var inspiration og trofast følgesvend gennem alle mine først år i hundeverdenen.

 

Jeg har deltaget på forskellige træningshold fra hvalpetræning til LP-hold og ”før agility”-hold. Jeg har deltaget i kurser om klikkertræning, adfærd og fodring, og jeg har taget DKKs opdrætteruddannelse. Jeg har arbejdet flere måneder i en ulvepark i USA, og der over deltaget i flere kurser om hunde og ulve. Der ud over har jeg læst biologi gennem flere år og har bestået fag som zoologi og zoofysiolog. Jeg har grundforløbet til dyrepasser og har tilegnet mig megen viden om hunde og dyr generelt gennem læsning på biblioteket og nettet, ved at følge med i den nyeste forskning og via gode kontakter og venner i hundeverdenen. Hunde som emne er min største hobby og noget jeg virkelig brænder for! Jeg arbejder til daglig på apotek.

 

Som 24 årig købte jeg for første gang min egen hund. Valget faldt på racen Bolognese, da jeg som studerende i en mindre lejlighed måtte erkende at det mere sikre valg var en mindre hund. Et valg jeg aldrig har fortrudt!

Derfor var det også nærliggende for mig i efteråret 2010 at ansøge om kennelmærke hos DKK, og starte et mindre opdræt af racen Bolognese op.

 

Udover Mynte og hendes søn Asger, har min kæreste og jeg har to Hvide schæfere og en Huskat. Vi bor alle i Odense.

 

 

 Om mig

 

 Mine hunde

© waginns.dk ved Katrine Gregersen