Myntes Blog »

 

 

 

 

Medlem af:


Dansk Kennel Klub


 


Klubben for små selskabshunde

 

Har gennemgået Dansk Kennelklubs opdrætteruddannelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mine hunde

 

 

 

Asger:

 

Waginns A Bit Rare Asger Flyveøre

Født: 23/8 2011

Far: Opal von de Märchenweise

Mor: Hip-Tri's Komtesse KruseMynte

 

Asger måler 29 cm. Og vejer 4,6 kg.

Han er d. 30/8 2012 undersøgt og fundet fri for Patela Lux. 

Han vil blive øjenlyst omkring 2 års alderen.

 

Asger er en glad og rar hund. Altid smilende og frisk og nysgerrig. Han elsker at lege med katten, mor Mynte og tante Kiwi. Men han er ikke så meget til leg med legetøj, træning og kontakt krævende træning. Til gengæld elsker han at drille og løbe stærkt! 

Han finder sig i alt, er let at børste og bade og håndterer. Keder han sig lægger han sig ned og kigger bebrejdende på én. Og så ved man det er tid til tur.. 

 

Asger er udstillet flere gange som hvalp og unghund i både DKK og ved kreds skuer og har typisk fået præmieringen Excellent.

DKK, Vejen 2014. Åbenklasse.

Very Good. Placering 1 hanner.
Kritik: "God størrelse. Meget stærk bygning. Meget godt hoved og udtryk. God pigmentering. Kort nakke. Skulle have bedre toplinie. Ok front. Mere forbryst ønskes. God krop. Ok bag. En smule rug i pelsen. Skal have bedre balance i bevægelserne og bedre bærring".
 

DKK, Vejen 2014. Åbenklasse.
Excellent. Placering 1 hanner. Ingen Certifikat.
Kritik: "Korrekt maskulint hoved, en lille smule let i generel substans. Toplinie skulle være mere fast og bryst skulle være mere udviklet. Lige front. kunneønske mere vinkling bagtil. God haleplacering og bærring. Excellent pelsstruktur. Ubalanceret og uorganiseret bevægelser."
(Asgers første udendørs udstilling - deraf ekstrem dårlig bevægelse, og ikke noget CK).

DKK, Fredericia 2014. Åbenklasse.
Excellent. Placering 3 hanner. CK. Ingen certifikat.
Kritik: "2 år. God type. Størrelse på grænsen. Godt hoved. God pels - typisk. Godt temperament. Kunne have mere substans. Flydende bevægelser."  

 

DKK, Herning 2013. Åbenklasse. søndag.

Excellent. Placering 2 hanner. CK. Reserve Cacib.

Kritik: "2 år gammel. Meget maskulin ung dreng. God krop og excellent muskelkondition. Korrekt størrelse. Gode proportioner. Maskulint hoved og udtrykt stærkt bid. Korrekt hale. Korrekt føder. God pelskvalitet og farve. Bevæger sig rigtig fint. Typisk temperament."    

 

DKK, Herning 2013. Åbenklasse. lørdag.

Excellent. Placering 1 hanner. CK. Cacib. BIR.

Kritik: "Gode bevægelser. Kompakt krop, godt hoved, korrekt snude med korrekt bid. Mørke øjne. God parallel front og korrekt bryst. Korrekte vinkler bagtil, en lille smule åben i albuerne i bevægelse." 

 

DKK, Fredericia 2013. Juniorklasse.

Very Good. Ej placeret.

Kritik: 17 måneder. Tilstrækkelig kvadratisk. Udmærket øjenform, farve og pigment. God parallelitet i hovedet, korrekt saksebid. tilstrækkelig hals, kunne være mere stabil i overlinjen. Normal vinkling. Udmærket front. Kunne have kraftigere benstammer og mere bredde og dybte i kroppen. Noget ustabil i haserne, må have mere knævinkling. Pelskvalitet er åben men ok. trippende og korte bevægelser. Acceptabel for og bag.

 

DKK-kreds 6. Skue 2012. Juniorklasse.

Very Good. Placering 1 af 2 i klassen. Ej placeret i racen.

Kritik: "Normal udviklet men noget slank på dagen. Let løftet overlinie. Korrekte proportioner i hovedet. Mørke øjne. God pigment. Gode lige forben. Må have mere dybte i brystet. Kunne være kortere over lænden. Gode vinkler bagtil. Stadig i hvalpe pels. Stadig let gult skær i pelsen."

 

DKK-kreds 3. Skue 2012. Babyklasse.

Særdeles Lovende. 2 placering af to i klassen. (Bror August to første pladsen)

Kritik: 5 måneder. Passende proportioner. udmærket krop for alderen. Udmærket udtryk. Fine mørke øjne. Lidt stærkere i hovedet kunne ønskes. Midt i tandskifte. Tilstrækkelig for bryst. Lange nagle på dagen. Udmærket overlinie og hale ansat. Udmærket vinklet. Lidt mere hvid i pelsen ønskes for alderen. Bevæger sig udmærket. Drive og udviser selvtillid.

 

 


Mynte:

 

Hip-Tri's Komtesse KruseMynte

Født: 17/3 2008

Far: Hip-Tri's Ivo

Mor: Kashima Victoria Rose

 

Mynte måler 27 cm. Og vejer 4,5 kg.

Hun er d. 15/9 2010 øjenlyst uden anmærkninger og testet fri for Patela lux.

 

Mynte er en glad og venlig hund. Hun er altid i godt humør, elsker at være midtpunkt og at få opmærksomhed. Hun er en rigtig nussegøj, elsker at putte i seng og sofa og  følger også gerne med på en tur i skov eller park. Hun kan med alle mennesker, hunde og dyr hun møder, er venlig og imødekommende, men har alligevel temperament og finder sig ikke i hvad som helst fra andre hunde. Hun er lidt vagtsom og giver kort lyd når nogen ringer på døren.

Hun elsker at træne og er super dygtig til det. Hun stresser ikke, kan tages med alle steder og falder hurtigt til i nye situationer.

 

Mynte er udstillet flere gange som hvalp og unghund i både DKK, KSS og ved kreds skuer og har typisk fået præmieringen Very Good – en første præmie.

 

DKK, Herning 2013. Åbenklasse. lørdag

Excellent. uden CK. 1. placering tæve.

Kritik: "En lille smule lang. Godt feminint hoved. Korrekt bid. Meget gode mørke øjne. Meget god toplinie Korrekte vinkler. En lille smule bred i fronten. God typisk pels. Tætte haser."

 

DKK, Herning 2013. Åbenklasse. søndag

Very good. 2. placering tæve.

Kritik: 5 år, god figur og krop, men for lang over lænden. I smuk muskelkondition. Smukke proportioner i hovedet. Stærkt bid. Korrekt størrelse. Næsepigmentation skulle være mere sort. Korrekt pels og farve. Halen skulle bæres bedre i bevægelse. Dejligt temperament." 

 

 

DKK, Herning 2008. Hvalpeklasse.
SL - 2. plac. (af to i klassen).
Kritik: "Typisk for racen og alderen. Meget godt hovede, mørke øjne, korrekt bid og pigmentation. Ryggen for lang. Meget god front, muskulartur og vinkler. Korrekt pels og farve. Venligt temperament og meget gode bevægelser."

 

KSS, Nyborg - 2008. Hvalpeklasse.
SL. 1. plac. (ene hvalp i ringen).
Kritik: Velgående, godt hovede og udtryk. Godt markeret stop. Mørkebrune øjne. Saksebid. God længde og højde forhold i kroppen. En anelse lavt ansat hale. God pels. God pigmentering på næsen. Dog lyse kløer.

 

DKK-Kreds3, VinterSkue 2009.
VG, 1 vinder og BIR (Ene hund i racen).
Kritik; 10 måneder, feminin tæt bygget, kvadratisk helhed.Udtryksfuldt hoved med korrekt ægformet skalle. Udemærket proportioner, herligt pigment lige næseryg. Saksebid. Udemærket veludfyldt front, binder noget i ryglinien såvel på bord som i bevægelse. Velansat og velbåren hale, acceptabel pels på dagen. Bevæger sig passende stabilt fremme, noget kort i skridtlængden bag.

 

DKK, Fredericia - 2009. Juniorklasse.
VG, 2. vinder af to i klassen.
Kritik: 11 måneder. Korrekt størrelse, lang i kroppen. En smule lang næseryg. Godt bid. Nok bryst og knoglestruktur. Korrekte vinkler. Pelsen skulle være bedre. Excelent temperament.

 

 

 



Jana:

 

Selv om Jana ikke bor fast hos mig eller er en del af mit opdræt, synes jeg alligevel hun fortjener at blive nævnt her.

 

A'tebs Jana of Togo

Født: 30/3 1997

Far: A'tebs Togo of Bojar

Mor: Szarina of Atim

 

Jana er min barndomshund. En aldrende dame som altid har været frisk og rask, og elsket at være aktiv. Vi har vandret mange lange og uvurderlige ture sammen, været afsted på ture, kurser og andre eventyr. Og altid har hun været ved min side og delt min begrejstring, lige som hun i svære stunder har været ved min side og delt min sorg.

Jana er for mig en uvurderlig skat. En firebenet ven der aldrig vil finde sin lige.

 

Jana har aldrig haft hvalpe, aldrig været udstillet, men har været med på mange rejser ind i hundeverdenen sammen med mig, og kan bl.a. ses i DKKs film ”Kender du en hund?”. Et undervisningsmateriale til folkeskolebørn.

Jana lever sin alderdom i bedste velgående hos mine forældre i Vestjylland og kommer ind i mellem på ferie hos mig på Fyn.

 

 

 Om mig

 

Mine hunde

© waginns.dk ved Katrine Gregersen