Medlem af:

Dansk Kennel Klub

Klubben for små selskabshunde

Har gennemgået Dansk Kennelklubs opdrætteruddannelse

Historie

Bolognesens historie oprinder sammen med andre bichonracer fra malteser lignende hunde. Disse var nogle af de første selskabshunde man har haft og går helt tilbage til det gamle Ægypten over 300 år f.Kr.

Dette var små hvide hunde som blev højt værdsat hos aristokraterne på denne tid, og blev via disses rejser til nær og fjern bredt ud over hele middelhavsområdet. I det 11. og 12. århundrede begyndte disse hundetyper at deles i forskellige typer, og bolognesen stammer fra hunde i Italien – især fra bologna området.

Bolognesen var op gennem de næste mange århundrede en populær skødehund for frøkenerne i de store og rige familier, og blev værdsat som overflodsgaver til indflydelsesrige personer. Racen ses på malerier lavet af Titian, Goya og Pierre Breughel, ofte protræteret sammen med sin indflydelsesrige ejer.

Siden opstod flere revolutioner i Europa mod aristokraterne, og dermed gik racen også en hård tid i møde. Racen blev dog ved at bestå hos få faste tilhængere og op gennem 1900tallet har italienske opdrættere gjort et stort arbejde i at bevare racen og få samling på de mange spredte populationer af racen.

Ind til murens fald sås en stor splittelse i racen – en vesteuropærisk noget større version og en østeuropærisk mindre type. I dag kan disse typer fint blandes, og der ses en forholdsvis stor diversitet i racen af denne grund. Der er stadig nogle som foretrækker den ene type frem for den anden.

© waginns.dk ved Katrine Gregersen